13.2.03


Hurtigt Internet i lyntog

Ingeniøren har en artikel om trådløst Internet på lyntoget mellem København og Göteborg (eller den anden vej). Passagerne har mulighed for at gå på Internettet med deres bærbare computer under turen. Der skulle angiveligt være tale om det første tilfælde i verden af Internetadgang via en bredbåndsforbindelse ombord på et tog. Artiklen beskriver den tekniske løsning som et WLAN (IEEE 802.11-teknik) - altså et lokalnet med trådløs forbindelse mellem computer og lokalnet. Selve Internetforbindelsen (mellem togets lokalnet og Internettet) opnås via en kombination af satelitforbindelse og backupforbindelse til flere mobilnet (GSM). Systemet er udviklet af et firma der hedder Icomera. Her er et link til deres pressemeddelelse. Det kommer til at koste 60-70 kroner for at surfe på turen mellem Göteborg og København.
Her er artiklen fra Ingeniøren i Palm-venlig udgave.

Ingen kommentarer: