14.2.03
Mine foretrukne websteder
Her er links til de steder på Nettet jeg læser fast. Alle stederne henter jeg ved hjælp af Plucker ned på min Palm m130.
Det bedste sted er BoingBoing. BoingBoing redigeres af Mark Frauenfelder, Cory Doctorow, Xeni Jardin og Mark Pescowitz. BoingBoings historie går tilbage til cyberpunkens dage i slutningen af 1980'erne. Dengang var bOING bOING et magasin om pop-kultur og sjov med teknologi. Emnerne i nutidens BoingBoing er mere omfattende; men det er kendetegnende, at den skæve vinkel tit er den foretrukne.
Et andet sted er overmorgen. Det er en blog med omtale af nyheder og spørgsmål inden for fremtidsforskning..Den er redigeret af Phil Gyford, en engelsk fremtidsforsker og teknologikonsulent
Ingeniøren|net er ingeniørforeningens ugeavis på Nettet. Artiklerne er velskrevne og de har ofte nogle sjove illustrationer. Emnerne spænder vidt; men har selvfølgelig altid en teknisk vinkel. Rumfart, energiteknologi, byggeteknologi, transportteknologi, telekommunikation, elektronik og IT er de i hvertfald altid gode for. Hvis man læser med sin Palm og henter med Plucker kan der startes her fra.
Miljøministeriet har et udmærket Presseresumé, som også er så grafikminimalt, at det kan pluckes.
Slashdot (/.) er et virkelig nørdsted. Samtidig er det et af Nettets absolut bedst velfungerende virtuelle fællesskaber - målt på aktivitet og deltagelse. Emnerne spænder fra Linux, open source, IT, Perl over digitale rettigheder til science fiction og anden nørd-kultur. Slashdot kan pluckes her fra (Slashdot News for nerds, stuff that matters)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar