20.2.03


Medie-ekspert til musikindustrien: Køb Kazaa!


Business 2.0 har 13. februar 2002 en artikel om, hvordan musikindustrien burde gøre noget ved sin krise (salget af musik-CD'er er dykket). I artiklen (How to Save the Music Industry) foreslår Jimmy Guterman, at musikindustrien for det første skal sætte priserne på CD'er ned; for det andet skal musikindustrien opgive at indføre systemer, der forhindrer digital kopiering og i stedet investere i bruger-venlig teknologi; og for det tredje skal musikindustrien købe Kazaa, det mest populære (p2p-) fil-delings-system for øjeblikket, og indføre et lavt månedligt gebyr for brug af systemet (10$). De tre forslag skal ses i sammenhæng med hinanden - de skal realiseres samtidigt. Begrundelsen for forslagene er, at det ikke er i musikindustriens egen interesse at fremmedgøre sig selv i forhold til deres kunder, at musikindustrien bør indse at digital (p2p-) kopiering bør opfattes som en form for marketing (og ikke varedistribuering) og at musikindustriens egen fremtid ligger inden for det område, som den i øjeblikket bekriger.

Ingen kommentarer: